Gå til hovedindhold

Bestyrelsens beretning for året 2019

I Aabenraa Fritidsråd (AAF) har vi i 2018 beskæftiget os med følgende opgaver/områder

Indhold

    Bestyrelsens beretning 2019

    I Aabenraa Fritidsråd (AAF) har vi i 2018 beskæftiget os med følgende opgaver/områder

    • Uddeling af erkendtligheder/initiativprisen
    • Uddeling af tilskud fra vores pulje til aktiviteter
    • Uddeling af tilskud fra vores anlægspulje
    • Dialogmøder med Kultur- og Fritidsudvalget
    • Elite Aabenraa

    ERKENDTLIGHEDER OG INITIATIVPRISEN 

    AFF samarbejder med Aabenraa Kommune i planlægningen og uddelingen af erkendtligheder og priser til idrætsudøvere eller et hold fra en idrætsforening hjemmehørende i Aabenraa Kommune. I den forbindelse uddeles også initiativprisen hvert år af Fritidsrådet i Aabenraa Kommune.

    Initiativprisen er første gang uddelt i 2008, og gives til en person der har taget initiativ eller startet en aktivitet indenfor fritidsområdet.

    Indstillingerne til initiativprisen kommer fra idrætsforeningerne og spejdere under ”Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde”. 

    Der var desværre ingen indstillinger til modtager af initiativprisen i 2018. Så kontakt din idrætsforening eller spejdergruppe, hvis du har forslag til indstilling til initiativprisen.

    AAF ARBEJDER PRIMÆRT FOR BREDDEN

    Puljen til aktiviteter

    Fra og med 2009 har Kultur- og Fritidsudvalget afsat 100.000 kr. årligt som AAF disponerer over vedrørende tilskud til aktiviteter på Fritidsområdet. Med puljen ønsker AAF at være med til at fremme initiativer, tanker og nye ideer, der kommer fra foreninger under ”Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde”.

    AAF behandler alle ansøgningerne til puljen. Der er i 2018 bevilget følgende tilskud fra puljen:

     

    Forening Bevilget Aktivitet

    Bov IF Badminton

    2.000

    Tønder Cup

    De danske Spejdere, Aabenraa

    5.000

    Jubilæumsarrangement

    Nr. Hostrup og omegns beboerforen

    5.000

    Juleteater

    Tinglev IF Fodbold U14 hold, 30 børn

    7.500

    Foldbold lejr i Holland

    Bov IF Svømning

    2.000

    Landsmesterskab

    Ensted idrætsforening 

    1.500

    Indvielse af tilbygning

    Bolderslev Ringrider og Markedsudv

    2.000

    Klovneløb - aktivitet

    Hjordkær UIF - Fodbold

    4.500

    Holland tur U15

    Tinglev Rideklub

    5.000

    Rømø Beach Jump

    Bov IF Grænseløb

    5.000

    Grænseløb

    Ensted IF Pigehåndbold U14

    4.000

    Verler Handball Cup

    Rødekro IF Fodbold

    3.400

    Øens Hold Cup, Fyn

    Bov IF Håndbold

    3.000

    Grænsecup uge 

    Bov IF Håndbold

    3.000

    Morsø Cup

    Rødekro Tri- og motion

    1.500

    Klubtur til Aarhus

    Felsted spejderne

    4.000

    Sommerlejr

    AAIG Gymnastik

    6.000

    Opvisningstur i Tyskland

    Løjt IF U11 Drenge fodbold

    2.250

    Træningstur til Tønder

    KFUM Spejderne Rødekro

    5.000

    Sommerlejr

    Aabenraa Badminton klub

    5.000

    Stævne i Hamborg

    Aabenraa Badminton klub

    3.000

    Stævne i Odense

    Rødekro IF Håndbold U10 piger

    1.000

    DM i Greve

    Rødekro IF Håndbold

    2.000

    Afslutningsfest

    Rødekro IF Håndbold

    2.000

    Afslutningsfest

    Rødekro IF Håndbold

    5.000

    Partille Cup i Sverige

    DDS Øster Løgum-Hovslund

    2.400

    Sommerlejr Junior

    DDS Øster Løgum-Hovslund

    1.600

    Sommerlejr Mini/Mikro

    BOG Bylderup Bov

    2.000

    Bylderup Bov Løbet

    Padborg Rideklub

    2.000

    Sønderjysk Mesterskab

    Aabenraa folkedansere

    4.000

    Tur til Grønland

    Rødekro Badminton

    3.500

    Træningstur til Tønder

    Sydstjernen - Håndbold

    3.000

    Partille Cup i Sverige

    Aabenraa Badminton klub

    3.000

    Badminton stævne

    Rødekro Tri- og mortion

    2.500

    Rødekro løbet

    Genner IF

    2.500

    Aktivietsdag for frivillige

    Bylderup og Omegns gym.forening

    2.500

    Drengesatsning 1000på10

    Bolderslev Vollerup Ungdomgsfore.

    2.000

    100 års jubilæumsdag

    Hjordkær UIF - Fodbold

    2.000

    Træningslejr

    Løjt IF Håndbold

    5.000

    Aarhus Tivoli F. Cup

    Løjt IF Fodboldt U8

    2.700

    Overnatning Tønder

    KFUM Spejderne Felsted

    2.500

    Tur til London

    Aabenraa Gospel Family

    2.000

    Jule gospel musical

    Aabenraa Gospel Teens

    2.500

    Koncerttur til KBH

    I alt

    135.350

    -

    Du kan se retningslinjerne for tilskud fra aktivitetspuljen, og til inspiration se oversigter med hvad vi tidligere har bevilget aktivitetstilskud.

    Pulje til anlæg

    Formålet med anlægspuljen fra AAF er at yde støtte til nye anlægsprojekter, der kommer fra foreninger under ”Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde”.

    Beløbsgrænserne for de bevilgede tilskud er fastlagt individuelt i forhold til ansøgningerne, medsendte projektbeskrivelser og budgetter.

    De bevilgede tilskud er fastlagt for at give et rimeligt beløb til gennemførelsen af de enkelte projekter, og set i forhold til at der er 200.000 kr. årligt til uddeling.

    Det er et krav fra AAF, at tilskuddet skal udnyttes senest 1 år efter bevillingsdatoen, dvs. datoen for modtagelsen af mail om tilsagn.

    I 2018 er der bevilget følgende tilskud fra puljen:

    Foreninger Bevilget Projekt

    Bydelsrådet på Høje Kolstrup 

    23.000

    Ansøgning om tilskud til etablere en disc golf bane på Høje midt mellem de almennyttige boliger og villakvarterene Uglekær og Frueløkke.

    Sønderjyllands Golfklub

    50.000

    Ansøgning om tilskud til renovering af klubbens træningsfaciliteter

    Rødekro IF og Sydstjernen

    50.000

    Etablering af beachhåndboldbane

    Ensted Idrætsforening

    18.500

    Etablering af tilskuerpladser i Enstedhallen

    Aabenraa Rideklub

    25.000

    Udvidelse og renovering af eksisterende udendørsbane

    RAA Billard Klub

    30.000

    Forbedring af lokaler

    Rødekro Tennis Klub 

    50.000

    Padeltennisbane ved Rødekro Tennisklub.

    Sønderskov Rideklub

    22.500

    Tilskud til forbedring af ridebane.

    VBIF havkajak

    10.000

    Ansøgning om tilskud til etablering af el i nyetableret toiletbygning

    Ialt

    279.000

    -

    Du kan se retningslinjerne for tilskud fra anlægspuljen, samt minimumskravene til ansøgningerne om regnskab for tilskud, og til inspiration se oversigter med hvad vi tidligere har bevilget anlægstilskud til.

    Der er i 2018 givet afslag på 4 ansøgninger, da de ikke opfyldte retningslinjerne for tilskud fra anlægspuljen.

    Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at tilføre anlægspuljen 41.000 kr. yderligere i hvert af årene 2018 og 2019. Inkl. overførsler fra tidligere år på 25.427 kr. og ekstra bevilling på 41.000 kr.  - er der 266.427 kr. til rådighed i puljen primo 2019.

    Så har du ideerne, går I med tankerne, så har vi penge til at støtte Jeres næste nye anlægsprojekt.

    ÅRET DER GIK

    Vores formål er at fremme og udvikle idræts- og fritidslivet i Aabenraa Kommune samt at varetage vores medlemsforeningers interesser over for kommunen samt andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. Vi repræsenterer 100 foreninger og klubber, der tilsammen har ca. 25.000 foreningsaktive medlemmer.

    Vi har udarbejdet ny præsentationsbrochure i 2018, som du kan se her: http://www.sebrochure.dk/Aabenraa-fritidsraad/WebView/

    Vi samarbejder med Aabenraa Kommune i planlægningen og uddelingen af erkendtligheder og priser til idrætsudøvere eller et hold fra en idrætsforening hjemmehørende i Aabenraa Kommune, og vi har også i 2018 deltaget i den praktiske afvikling og uddelingen af erkendtligheder og priser til idrætsudøvere, der har opnået forskellige mesterskaber eller som af sit forbund har været udtaget til at repræsentere Danmark i året 2017.

    Herudover har vi løbende været repræsenteret rundt om i kommunen bl.a. i forbindelse med Aabenraa Kommunes tema-aften om Frivillighed, og tema-aften om fundraising i Tinglev, Aktiv Aabenraas inspirationsaften i Tinglev om svømmehaller, og vi har været med til møder i forvaltningen om erfaringer med den ny administrationen af fordeling af haltimer. Vi har været repræsenteret ved indvielserne af nye anlæg hos de foreninger der har modtaget tilskud fra vores anlægspulje.

    Dialogmøder med Kultur- og Fritidsudvalget    

    AAF har haft 2 dialogmøder med Kultur- og Fritidsudvalget i 2018. Vi har været omkring emner i forbindelse med forventningerne til samarbejdet med det nye udvalg (udvalget vægter foreningsliv og frivillighed højt), mødeindhold og mødeform, budget 2019-2022, ny organisering Aabenraa Haller og Huse, status på den ny kultur- og fritidspolitikken (Vandsportscenter, Frivillighed, Formidling af de natur- og kulturgivende herligheder og Aabenraa Liv/spillested), status på tilskudsmodel for idrætsfaciliteter, status på ”Bevæg dig for livet – senior”, markering af Genforeningsjubilæet, samt vores anlægs- og aktivitetspuljer.

    Budget 2019-2022:

    Vi har kommenteret forslaget til budget 2019-2022, og vi har bl.a. fremhævet, at der generelt søges om større tilskud fra vores anlægspulje, og med den iderigdom og skaberkraft vi oplever i forhold ansøgningerne til anlægspuljen, skal vi derfor anbefale, at bevillingen til fritidsrådets anlægspuljen forhøjes til minimum 300.000 kr. i 2019 og årene fremover, således at vi kan tilgodese flere ansøgninger.

    ”I henhold til vores retningslinjer kan vi maks. give tilskud på op til 50 % af anlægsudgifterne i budgettet til ansøgningerne til vores anlægspulje, og vores bevillingsniveau i 2017 og 2018 har som udgangspunkt været på maks. 25 % af anlægsudgifterne i forhold til en individuel vurdering af budgetterne til ansøgningerne, for dermed at kunne tilgodese flest mulige ansøgninger der måtte komme i løbet af året.

    Kommunen MERVÆRDI i forhold til den store frivillige indsats der ydes i projekterne er således på 50 % til 75 % af tilskuddet fra Aabenraa Kommune. Dette er samtidig en tilkendegivelse fra Aabenraa Kommune og stort ”rygklap” til synliggørelse af den store frivillige indsats der ydes i de frivillige idrætsforeninger og spejdergrupper. Det er endvidere en medvirkende kraft til yderligere anerkendelse, og kan virke som ”løftestang” i forhold til ansøgninger om tilskud fra andre fonde udenfor kommunen til anlægsprojekterne,der dermed også booster MERVÆRDIEN for Aabenraa Kommune med tilførelse af midler til vores medlemsforeninger.”

    Vi har endvidere fremhævet, at Aabenraa Fritidsråd principielt ikke kan acceptere besparelser, der gør betingelserne vanskeligere for foreningerne og deres medlemmer på det frivillige folkeoplysende område. Især ikke når det er et område hvor frivillige også yder en stor indsat.

    ”Idrætsforeninger og spejdergrupper samt andre folkeoplysende foreninger bidrager også til, at Aabenraa Kommune er en attraktiv kommune at bosætte sig i som borger og tilflytter, og bidrager dermed til at opretholde og skabe fritidsaktivitet og oplevelser for voksne og børn i vores dagligdag, samt skatteindtægter for Aabenraa Kommune.”

    Vi har ikke haft budget 2019-2022 til høring hos jer i vores medlemsforeninger. Der er ikke foretaget besparelser på Fritidsrådets virkeområde vedrørende budgettet for 2019.

    Evaluering og justering af tilskudsmodel til idrætsfaciliteter for perioden 2019-2020:

    Vi har endvidere kommenteret forslag til evaluering og justering af tilskudsmodellen til idrætsfaciliteter for perioden 2019-2020. Vi har ikke haft mulighed for høring hos jer i vores medlemsforeninger.

    Fritidsrådets kommentarer:

    I vores medlemsforeninger og lokalområderne er vi afhængige af frivillige, og vi har brug for tidssvarende faciliteter til vores medlemmer i foreningerne, så vi kan opretholde og udvikle vores aktiviteter, og så tilskudsmodellen kommer brugerne og foreningerne tilgode.

    Idrætsforeninger og spejdergrupper samt andre folkeoplysende foreninger bidrager også til, at Aabenraa Kommune er en attraktiv kommune at bosætte sig i som borger og tilflytter, og bidrager dermed til at opretholde og skabe fritidsaktivitet og oplevelser for voksne og børn i vores dagligdag, samt skatteindtægter for Aabenraa Kommune. 

    Vi har ikke mulighed for at vurdere de tilgrundliggende forudsætninger for beregningen af de økonomiske konsekvenser for de enkelte idrætsfaciliteter i evalueringen og justeringen af tilskudsmodellen for 20192020. Men vi har i den forbindelse positivt bemærket os, at status, scenarier og oplæg til de resterende indfasningsår af tilskudsmodellen er blevet til efter dialog med de selvejende idrætsfaciliteter, Aktiv Aabenraa, Aabenraa Fritidsråd samt Børn & Skole.

    Og vi skal opfordre til, at det fortsat sikres, at den videre udmøntning af tilskudsmodellen også sker i løbende dialog med borgerne og brugerne, de lokale foreninger og andre relevante aktører lokalt, og på alle niveauer på idrætsfacilitetsområdet, med fokus på de lokale forhold så nærheden ikke ”går tabt”.

    Ændring af Folkeoplysningsloven - Retningslinjer for Aabenraa Kommune:

    Vi har haft retningslinjerne for ændringerne og stramningerne i Folkeoplysningsloven til høring. Generelt er det vores holdning, at dette ikke må være/betyde en ekstra administrativ byrde og udgift for de foreninger vi repræsentere. Vores fokus er specielt på retningslinjerne i forhold til § 29, stk. 3 om offentligtgørelse af foreningernes regnskaber:

    • Vores opfattelse er her, at det kun er bestemte foruddefinerede nøgletal der bør offentliggøres generelt.

      Samlet kontingent, tilskud fra Aabenraa Kommune, samlede indtægter, samlede udgifter, evt. med mulighed for fremhævelse af specifikke udgifter ift. tilskud modtaget fra Aabenraa Kommune.

      Det må herudover ikke kunne anvendes som en form for "nysgerrighed" foreningerne imellem, der kan føre til misfortolkninger/misforståelser. Hver forening har deres unikke forudsætninger for deres levevilkår og eksistens, og dermed også for det der kommer til udtryk i deres specifikke foreningsregnskab.

    Det er endvidere vores opfattelse, at de specifikke foreningsregnskaber ikke bør udleveres uden en saglig begrundelse specificeret på specifikke oplysninger, og som forudsat i retningslinjerne, skal foreningen underrettes inden, inden deres regnskab udleveres til en anden part, med mulighed for indsigelse om udlevering.

    Dette bør være opfyldt ved, at forvaltningen udarbejder et tilskudsregnskab som foreningerne kan udfylde, såfremt de ikke ønsker at offentliggøre deres foreningsregnskab.

    Fra 2018 offentliggøres foreningernes tilskudsregnskaber på kommunens fritidsportal. 

    Resultat:

    Foreningerne skal udfylde en blanket på Conventus, hvor de skal opgive hvad de har modtaget i tilskud dvs. medlemstilskud, tilskud til leder- og instruktøruddannelse, materialetilskud og lokaletilskud. Beløbene bliver offentliggjort på Fritidsportalen. Foreningerne skal samtidig indsende deres regnskab, men det bliver IKKE offentliggjort. I 2019 skal de foreninger der har modtaget Lokaletilskud indsende to blanketter, men fremover vil det kun være én blanket der skal udfyldes.

    Elite Aabenraa

    Med udviklingen af Elite Aabenraa er der etableret en styregruppe bestående af personer med generel interesse og faglig viden i forhold til udviklingen af eliteidrætten generelt i Aabenraa Kommune. Styregruppen har beslutningskompetence i forhold til centrale beslutninger i projektet, eksempelvis i forhold til udvælgelsen af talenter til talentordningen samt udvælgelsen af Eliteidræts- og Udviklingsklubber. Ligesom styregruppen inddrages i beslutninger i forhold til budgettet og den løbende udvikling af projektet.

    Fritidsrådet har i 2018 løbende haft repræsentanter fra bestyrelsen med i styregruppen, bl.a. i forbindelse med klubordningsaftaler, talentordningsansøgninger, Elite Aabenraa College, Ambassadører, og oplæg til relancering af Elite Aabenraa m.v.

    Afslutningsvis:

    Idrætsforeninger og spejdergrupper samt andre folkeoplysende foreninger bidrager også til, at Aabenraa Kommune er en attraktiv kommune at bosætte sig i som borger og tilflytter, og bidrager dermed til at opretholde og skabe fritidsaktivitet og oplevelser for voksne og børn i vores dagligdag, samt skatteindtægter for Aabenraa Kommune.


    AAF er et fælles talerør for forenings- og fritidslivet for borgerne i Aabenraa Kommune. Vi har en positiv og konstruktiv dialog med Aabenraa Kommune, og vi har mulighed for indflydelse på beslutningsprocesserne i Aabenraa Kommune.

    Der er Jer som forening der giver AAF vores berettigelse - og som I kan se står mulighederne står åbne for Jer - vi er her for at hjælpe hinanden.

    SÅ BRUG AAF AKTIVT - som et aktiv for forenings- og fritidslivet i Aabenraa Kommune

    Aabenraa Fritidsråd (AAF), den 26. februar 2019